Bæredygtige pavilloner skyder op hos skoler og institutioner

Bæredygtige pavilloner skyder op hos skoler og institutioner

I en tid, hvor miljø og bæredygtighed er på alles læber, benytter flere kommuner sig af fleksible byggerier, når de pludselig får behov for mere plads.

Af Maria Præst

Da Sønder Otting Skole i Haderslev i 2018 blev ramt af skimmelsvamp og måtte i gang med en omfattende renovering var gode råd dyre. For hvad skulle de stille op med skolens 600 elever og lærere?

Løsningen blev et opkald til Cramo Adapteo, der leverer midlertidige pavilloner over hele landet. De satte fluks en række pavilloner op på skolens arealer og fik dermed etableret 22 midlertidige klasseværelser på i alt 1.200 m2 til de hjemløse elever.

Skolen i Haderslev er ikke den eneste.

Fleksibelt og bæredygtigt

Cramo Adapteo oplever generelt en stigende efterspørgsel fra skoler og institutioner over hele landet. Både når det skal gå stærkt, som i tilfældet med Sønder Otting Skole, men også når en kommune har svært ved at forudsige behovet for vuggestue- og børnehavepladser i fremtiden.

 – Der er generelt kommet et større fokus på at passe på miljøet og vores begrænsede ressourcer, og det har været med til at øge efterspørgslen på fleksible, midlertidige løsninger, som er hurtige at flytte ind og ud af, forklarer Anne Adstofte, der er Head of Sales hos Cramo Adapteo.

Aalborg Kommune har for eksempel i en længere årrække lejet en række pavilloner hos Cramo Adapteo, som de flytter fra institution til institution, efterhånden som behovet opstår.

På den måde har de hele tiden plads til alle børn og undgår at stå med en masse tomme kvadratmeter, hvis fødselstallet en dag pludselig vender.

Nye pladser med et knips

I Silkeborg Kommune er børnefamilierne de seneste par år strømmet til landsbyer som Sejs-Svejbæk. Det er selvfølgelig dejligt, men kommunen har haft svært ved at finde plads til alle de nye børn.

Derfor fik Sejs-Svejbæk i 2018 en splinterny vuggestue med et fingerknips, da de satte en midlertidige pavillon op med plads til 20 vuggestuebørn. Samtidig blev den eksisterende børnehave udvidet med en pavillon.

– Det, der tiltaler mange, er, at der ikke går lang tid fra beslutningen er taget, til at børnene kan rykke ind i den midlertidige bygning. Vi står for det hele lige fra byggetilladelse til indretning, så skolen eller institutionen bare kan flytte ind – og flytte ud igen, når behovet ikke er der længere, forklarer Anne Adstofte.

SEND FORESPØRGSEL