Er du vores nye Projektleder?

Er du vores nye Projektleder?

Projektleder til Cramo Adapteo

På vegne af Cramo Adapteo søger Dahl & Kjærgaard en byggefagligt stærk projektleder, der fra kontoret i Storkøbenhavn kan lede både planlægning, eksekvering og økonomi for de midlertidige specialbyggerier, virksomheden gennem en årrække har specialiseret sig i. Som ny projektleder hos Cramo Adapteo, håndterer du innovative leverancer og løsninger til institutioner, hospitaler og midlertidige beboelsesenheder, som eksempelvis den midlertidige by i Sydhavnen, der huser en del af metrobyggeriets udenlandske medarbejdere.

Som projektleder i Cramo Adapteo vil det være dit ansvar, at dine projekter bliver ført sikkert i hus til glæde for både kunde og Cramo Adapteo, og herigennem bidrage til den fortsatte udvikling af projektafdelingen. Dette ansvar løftes naturligvis i tæt samspil og sparring med dine dygtige kolleger.

Arbejdsopgaver

Som projektleder i Cramo Adapteo, vil du som nævnt blive hovedansvarlig for planlægning, eksekvering og økonomi af dine egne projekter. Endvidere vil det være dit ansvar, at projekter lever op til procedurer, miljø-, sikkerheds- og kvalitetskrav, samt at Cramo Adapteo fremstår som en troværdig og professionel samarbejdspartner. Dette indebærer desuden ansvar for:

  • Handovermøder og samarbejde med projektteam, herunder input til planlægning og koordinering.
  • Myndighedsgodkendelser, når sådanne er nødvendige
  • Tekniske tegninger (AutoCad)
  • Detailtidsplan og planlægning af projektet
  • Montage/demontage af projekter
  • Byggemøder på pladsen
  • Sikkerhed på projekterne
  • Koordinering af transport i samarbejde med HUB ansvarlig
  • Ansvarlig for UE'er
  • Indkøb af specialvarer til projekterne
  • Projektøkonomi og økonomiopfølgning samt kommunikation til styregruppen
  • Efterkalkulation/lukning af hhv. montage og demontage-fasen, samt overdragelse til controller

Om dig

Som vores nye projektleder forventes du at have en byggeteknisk baggrund og grundlæggende indsigt i byggeri og byggestyring. Ydermere er det en fordel med kendskab til BR10/BR15-regler, grundlæggende forståelse af kvalitets- og miljøparametre, viden om økonomistyring m.v.

Vigtigst af alt er dog, at du har både lyst og evner til at indgå i en dynamisk arbejdsplads præget af stor holdånd og gensidig vidensdeling samt bidrage positivt til en åben og støttende kultur.

Cramo Adapteo tilbyder

Du får muligheden for, at træde ind i et spændende miljø præget af kort vej fra tanke til handling, og hvor opkvalificering og tilegnelsen af nye kompetencer vægtes højt. Hos Cramo Adapteo har den enkelte medarbejder stor indflydelse på sin hverdag og sine opgaver, ligesom ønsker til videreuddannelse og tilegnelse af nye vidensområder modtages yderst positivt.

Miljøet i og omkring Cramo Adapteo er åbent og varmt, ligesom balancen mellem privat- og arbejdsliv vægtes højt, hvorfor man trods hastig, international vækst har skabt en høj grad af medarbejdertilfredshed og -fastholdelse.

Om Cramo Adapteo

Cramo Adapteo er et af selskaberne i Cramo Group, som beskæftiger mere end 2.500 medarbejdere i 15 lande, og er noteret på børsen i Helsinki. Særligt Cramo Adapteo gennemlever i øjeblikket en høj grad af international ekspansion, og er indtil videre at finde på tværs af de fleste Nordeuropæiske lande.

Ansøgning

Ansøgning og spørgsmål stiles til Dahl & Kjærgaard HR, som varetager rekrutteringen. Du kan få yderligere oplysninger om stillingen, ved at kontakte Marlene Servé fra Dahl & Kjærgaard på tlf. 70 20 44 80. Samtaler gennemføres løbende.