Tørt indeklima i klasseværelserne forringer effektiviteten

Tørt indeklima i klasseværelserne forringer effektiviteten

Børn opholder sig lang tid på skolerne i løbet af ugen, så forholdene på skolen har en betydelig indvirkning på deres trivsel. Hvis luften i klasseværelset er for tør, kan det irritere øjne, hals og næse og forringe effektiviteten. Skolearbejdet udføres bedst, hvis klimaanlægget er tilstrækkeligt og luftfugtigheden er på det rette niveau.

Luftfugtigheden i klasseværelset er en del af indeklimaet og har indflydelse på, hvor behageligt det er at være i klasseværelset. Luftfugtigheden har også en sundhedsmæssig virkning. Tør luft kan forårsage prikken i øjnene eller følelsen af ​​at have støv i øjet. Næsens slimhinder kan tørre ud og blive irriterede. Halsen kan også føles tør og irriteret.

Når luften er for tør, hæmmes bevægelsen af cilia (fimrehår i næsen) i luftvejene, og det bliver svært at trække vejret. Dette øger risikoen for infektioner. På den anden side, hvis luften er for fugtig, øges fordampningen af kemikalier fra materialerne og risikoen for øget vækst af mikrober stiger.

Tørt indeklima er især et problem i løbet af vinteren

I kolde lande er indendørsluften ofte for tør om vinteren. Den ideelle relative luftfugtighed er mellem 30 og 40%. Når temperaturen er under frysepunktet, kan den indendørs luftfugtighed dog falde til mellem 10 og 20%. Luften føles især tør, når lokalet er for varmt.

Ventilation påvirker indendørs luftfugtighed

Formålet med ventilation er at få frisk, ren luft i klasseværelset og at fjerne den dårlige luft. Dette påvirker også indeklimaet. Luftfornyelseshastigheden, der kræves til skoler, er 6 liter pr. sekund pr. person eller 3 liter pr. sekund pr. m2 gulvareal. Ventilationen skal afbalanceres, så der er tilstrækkelig luftfornyelse, men dette er ikke nok i sig selv. Det skal også justeres i forhold til antal elever.

Indvirkningen på ​​fravær, som følge af infektionssymptomer, viser sig i læringsresultaterne

En undersøgelse blev gennemført i Finland af indeklimaets indvirkning på sundheds- og læringsresultater for 6. klasses folkeskoleelever i 334 skoler. 43 procent af eleverne rapporterede, at de i løbet af det skoleår, havde oplevet symptomer på øvre luftvejsinfektioner som f.eks. en tilstoppet næse, forkølelse, en tør eller smertefuld hals, hæshed, en tør eller slimrig hoste eller feber. 46 procent af eleverne havde været fraværende fra skole i løbet af det skoleår på grund af luftvejsinfektioner.

Læringsresultaterne i matematik var ringere i skolerne, hvor eleverne havde haft mest luftvejs- infektionsrelaterede fravær, hovedpine eller problemer med at koncentrere sig.

Et tilstrækkeligt klimaanlæg forbedrer læringsresultater

En undersøgelse med 70 skoler blev gennemført i USA. Et utilstrækkeligt klimaanlæg viste sig at have indvirkning på, hvor ofte skoleeleverne besøgte skolens sygeplejerske på grund af symptomer på øvre luftvejsinfektioner. Klimaanlæg og temperatur i klasseværelset viste sig at være relateret til læringsresultaterne, især for matematik, men også for læsning og naturvidenskab. Jo mere effektivt klimaanlægget var, jo bedre blev resultaterne hos eleverne.

En dansk undersøgelse viste, at en styrkelse af klimaanlægget og sænkning af temperaturen i klasseværelset var relateret til, hvor hurtigt eleverne udførte deres opgaver. (Læs mere her)

Mekanisk ventilation sikrer det bedste læringsmiljø

I en finsk undersøgelse blev det konstateret, at det største fravær, der involverer luftvejssymptomer, var i de skoler, der ikke havde tilstrækkelig ventilation. Målingerne viste, at ventilationen ikke var tilstrækkelig i alle de klasseværelser, der anvendte enten naturlig ventilation eller kun mekanisk udsugningsventilation. Undersøgelsen viste, at mekanisk indtag og udsugningsventilation er nødvendig, for at sikre et behageligt og sundt læringsmiljø.

Modulskoler tilbyder de bedste indendørs luftforhold

Cramo Adapteos skolemodul bruger mekanisk indtag og udsugningsventilation for at sikre den bedst mulige luftkvalitet. Cramo Adapteos salgschef Anne Adstofte forklarer, hvordan klasseværelsets ventilation er planlagt fra sag til sag.

"Vi tilstræber os altid på at bruge den bedste ventilationsteknologi, som både har et højt effektivitetsforhold og som også tager automatisk hensyn til ændringer i klasseværelset. Regelmæssig vedligeholdelse udføres på ventilationsanlægget og hensigtsmæssigheden af ​​deres dimensionering og indstillinger kontrolleres. På denne måde opretholdes den relative luftfugtighed på et så optimalt niveau som muligt", fortsætter hun.

 

**********

Kilder:

Oluyemi Olagoke Toyinbo: Indoor environmental quality, pupil’s health and academic performance. Publications of the University of Eastern Finland, Dissertations in Forestry and Natural Sciences No 295, Kuopio 2017. http://epublications.uef.fi/pub/urn_isbn_978-952-61-2686-9/urn_isbn_978-952-61-2686-9.pdf

United States Environmental Protection Agency (EPA): Creating Healthy Indoor Air Quality in Schools. https://www.epa.gov/iaq-schools

Ulla Haverinen-Shaugnessy and Richard J. Shaugnessy: Effects of Classroom Ventilation Rate and Temperature on Students’ Test Scores. PLoS One 2015; 10(8)  https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4552953/

Pawel Wargocki & David P. Wyon: The Effects of Moderately Raised Classroom Temperatures and Classroom Ventilation Rate on the Performance of Schoolwork by Children (RP-1257)

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/10789669.2007.10390951

THL: Koulujen huono sisäilma heikentää oppimistuloksia ja lisää poissaoloja.2.8.2016. https://thl.fi/fi/-/koulujen-huono-sisailma-heikentaa-oppimistuloksia-ja-lisaa-poissaoloja

Hengitysliitto Heli: Sisäilman kosteus ja lämpötila. https://www.hengitysliitto.fi/fi/sisailma/sisailma-asiat-sisailmaongelmat/sisailman-kosteus-ja-lampotila

Sisäilmayhdistys ry: Sisäilman vaikutukset. http://www.sisailmayhdistys.fi/Terveelliset-tilat/Sisailmasto/Sisailman-vaikutukset